Skip til hoved indholdet
    Hjem Job hos os

Job hos os

Vores medarbejdere har forskellige baggrund inden for social- og sundhedsområdet samt administration og ledelse.

Et godt arbejdsklima skaber en god atmosfære

Med udgangspunkt i vores værdisæt forsøger vi at skabe et velfungerende plejecenter for beboere, brugere, pårørende og medarbejdere.

Vi ønsker et miljø, som skaber såvel faglig som personlig udvikling, blandt andet uddanner vi vores personale til at opfylde de krav, der er nødvendige for at opretholde en høj standard.

Vi gør meget ud af, at vores medarbejdere efterlever vores værdier, som afspejler den gode atmosfære og pleje.

Vi har stort fokus på arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk, og vores mål er at blive datomærket med hvid smiley fra arbejdstilsynet.

Vi vægter omsorg for vores medarbejdere, og vi har synlig daglig ledelse, og der afholdes medarbejderudviklingssamtaler og omsorgssamtaler.

Plejepersonalet er kvalificeret ud fra uddannelserne: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere.

I aktiviteten er der ligeledes kvalificeret personale som: social- og sundhedsassistenter.

Derudover har vi personale ansat i ledelse, teknisk service, administration og køkken.

Desuden har vi elever, praktikanter og medarbejdere i jobtræning og fleksjob.

Vi arbejder ud fra kerneopgaven

”Sammen med borgeren og ved kompetent tværfagligt samarbejde understøtter vi borgeren i at leve et godt liv.”

”Vi lykkes, når beboeren og borgerne på Henriksdal oplever, at vi sammen tager ansvar for at støtte dem i at leve et værdigt liv hver dag”

Som nyansat får du introduktion til kulturen i centret og arbejdsopgaverne.

Der aftales et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet dækker over en fælles introduktion til Sundhed og Omsorgscentret og en lokal introduktion til Henriksdal Plejehjem.

Introduktionsprogrammerne er med gennemgående emner, men planlægges individuelt.

Formålene med introduktion til dig som nyansat er:

  • at lette overgangen for dig, hvor både opgaver, krav, omgivelser og målgrupper kan være nye og uvante
  • at sikre, at du hurtigt får succesoplevelser og dermed hurtigt får en positiv og loyal holdning til virksomheden
  • at sikre, at du hurtigst muligt kan præstere på samme (høje) niveau som øvrige ansatte

Følgende temaer er indeholdt i det fælles introduktionsprogram:  

  • introduktion til ældre – og sundhedsområdet 
  • kommunens seniorpolitik 
  • rehabilitering – som tilgang 
  • dokumentation 
  • ISBAR 
  • hygiejne 
  • retningslinjer og procedurer 
  • sundhedsstrategi, sundhedsfremme og forebyggelse 
  • kvalitetsstandarder 
  • hjælpemidler 
  • demensindsatsen i Høje-Taastrup kommune 
  • sygeplejeprofilen og sygeplejeindsatser 
  • social- og sundhedsassistentprofilen 
  • social- og sundhedshjælperprofilen
  • utilsigtede hændelser 
  • forebyggelse af arbejdsskader

Efter introduktion anbefales:

  • forflytning - obligatorisk
  • brandforebyggelse, E-læringskursus
  • grib om livet, E-læringskursus
  • udvidet førstehjælpskursus – hvis relevant
  • køreteknisk kursus – hvis relevant

Her kan du se, hvordan Henriksdal Plejehjem er organiseret:

Centerleder

  • MED-udvalg
  • Admininistrativ medarbejder
 

Køkkenleder

  •  Plejehjem
  • Cafe
 

Koordinator

  •  Daghjem
  • Aktiviteten
 

Teamleder og stedfortræder

  • Afdeling A
  • Afdeling B
  • Afdeling C
  • SOSU-assistenter
  • Care og dokumentation

Henriksdal Plejehjem

Valbyvej 47

2630 Taastrup

EAN-nr. 5798008904721

Telefon: 43 35 26 30

Fax: 43 35 26 39

e-mail: PlejecentretHenriksdal@htk.dk

Se flere kontaktoplysninger